HVAD ER STRESS?

Stress er en tilstand, der belaster både krop og sind. Således er stress ikke en sygdom, men stress kan fremkalde sygdomme, hvis den får lov at udvikle sig. Bl.a. øger langvarig stress risikoen for at udvikle diabetes og hjerte-kar-sygdom. Stress kan føre til forværring af eksisterende sygdomme og lidelser og fremkalde sygdomme, vi i forvejen er disponeret for. Stress er desuden udløser af halvdelen af alle depressioner og angstlidelser. ​ Ca. 430.000 danskere – svarende til 10-12 % – oplever symptomer på stress hver dag. Ca. 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress hver dag, og stress koster årligt samfundet omkring 14 mia. kr. om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet. Desværre viser en række undersøgelser, at antallet af børn og unge med stress eller andre mentale lidelser også er stigende. Det er altså ikke for ingenting, at verdenssundhedsorganisationen WHO anser stress for at blive et af de allerstørste folkesundhedsproblemer i 2020, og at 50 % af alle dødsfald indenfor de næste 10 år vil kunne relateres til stress, hvis ikke vi gør noget ved denne udvikling inden. ​(Kilder: WHO, Stressforeningen, Statens Institut for Folkesundhed, Det Nationale center for Arbejdsmiljø)

TYPISKE STRESS-SIGNALER

Symptomer på stress kan være af meget forskellig karakter og afhænger af den person, der har stress.

Dog er der en del ting, som ofte går igen:

·        hyppig hovedpine

·        hjertebanken

·        trykken for brystet

·        træthed

·        søvnproblemer

·        hukommelsesbesvær

·        grubling og “overtænkning”

·        indre uro

·        irritabilitet

·        manglende overblik

·        manglende nærvær

·        ulyst og manglende energi

·        hyppige infektioner

·        mavepine

·        fordøjelsesproblemer

·        øget brug af stimulanser som  kaffe, sukker, alkohol

Ofte har den stressramte en tendens til at negligere symptomerne.

Her er det vigtigt, at personer tæt på – familie, venner, kollegaer – reagerer.

HVAD SKYLDES STRESS?

Som udgangspunkt har stress en positiv biologisk funktion, idet den – via frigivelse af stresshormoner – hjælper os til at kunne yde mere i en presset situation fx en arbejdsopgave, en eksamen, et bryllup mm. Dette hjælper os også til at handle, når vi udsættes for fare. Når faren eller præsentationen er overstået, falder niveauet af stresshormoner igen og kroppen genvinder sin balance. Men hvis vi lever en hverdag, som hele tiden kræver lidt ekstra, og når de krav, der møder os, over længere tid overstiger de ressourcer, vi har til rådighed, så falder niveauet af stresshormoner ikke igen, men er derimod konstant forhøjede. Og så er det, at vi skal tage stress alvorligt.

Stress opstår sjældent af en enkelt  årsag, men snarere som følge af flere forskellige situationer/faktorer. Ofte kan det være flere små ting, som fører til alvorlig stress. Det er dog meget individuelt, hvordan givne situationer opleves, og det er derfor også individuelt, hvad der fører til stress. ​ Stress opstår af en begivenhed eller situation, der opleves som truende eller belastende. Når vi skal vurdere, om en situation er truende eller belastende, vurderer vi ud fra vores egen virkelighed.

Stress vil ofte være forbundet med, at de krav, der stilles til os, overstiger de ressoucer, som vi har til rådighed. Det kan være krav, som andre stiller, eller det kan være krav, vi stiller til os selv. Men stress kan omvendt også opstå i en situation, hvor vi har flere ressourcer til rådighed, end der er brug for. Fx i et job hvor man ikke udnytter sine kompetencer, eller kun bruger sig selv “halvt”. Det kan også være, at man er arbejdsløs og ikke oplever, at der er brug for een, og de ressourcer man har.

HVAD SKER DER I HJERNEN?

I hjernen er det hippocampus (humør, hukommelse, indlæring og stedsans), der regulerer kroppens niveau af stresshormoner og sørger for, at vi kan håndtere pressede situationer. Men hvis presset bliver for voldsomt, kommer hippocampus på overarbejde, og de stresshormoner, som den normalt kan regulere, begynder i stedet at slå nerveceller i stykker.

På scanninger kan man se, at hippocampus ved længerevarende stress skrumper, og dermed ikke længere er i stand til at regulere stress. Vi bliver bl.a. dårligere til at huske og til at koncentere os.

​Samtidig vokser amygdala – hjernens “alarmcentral” – som, når vi oplever fare, straks pumper stresshormoner ud i systemet. Ved længerevarende stress kan dét, at denne “alarmcentral” vokser, betyde grobund for udvikling af frygt og angst.

 

HVAD SKER DER I KROPPEN?

Når hjernen er i øget alarmberedskab kommer kroppen i forsvarsposition og spænder op, hvilket bl.a. fører til øgede muskelspændinger, øget blodtryk og dårlig koncentration.

Stresshormonerne påvirker immunsystemet og kan forværre kronisk sygdom, ligesom længerevarende stress påvirker hjerte-kar system og kan give konstant forhøjet puls og blodtryk.

​Mange med stress oplever desuden, at de slet ikke har ordentlig kontakt til deres krop, selvom den sender alle mulige signaler om, at der er noget galt.

 

 

 

Gør noget ved din stress med det samme og tag dit første skridt mod et liv med energi, overskud og balance.

 

 

Kontakt Birgitte